top of page

Huskeliste

 

Køreteknisk anlæg:
  • Ansøgning om kørekort

  • Lektionsplan med alle underskrifter frem til køreteknisk anlæg

 
Kørsel på vej, teori og manøvrebane:
  • HUSK lektionsplan ellers koster det dig 5.000 kr. i bøde fra politiet.

 

Teoriprøve:
  • Ansøgning om kørekort i udfyldt stand med alle stempler og underskrifter

  • Lektionsplanen med alle underskrifter helt frem til teoriprøven

  • Gyldigt pas

 

Køreprøve:
  • Ansøgning om kørekort i udfyldt stand med alle stempler og underskrifter, også fra køreteknisk anlæg

  • Lektionsplanen med alle underskrifter helt frem til køreprøven

  • Gyldigt pas

 

Vigtig viden før din køreprøve:

 

Motoren må ikke støje, ryge unødigt eller være tilsølet af olie. Bremsevæske skal være mellem min. og max og bør ikke selv påfyldes.

Kølervæske skal være mellem min. og max. Sprinklervæske skal være tilstrækkeligt påfyldt til den tur man bevæger sig ud på. Motorolie, skal være mellem min. og max. ifølge oliepinden.

 

Udstødningssystemet skal være tæt og sidde fast under bilen. 

 

Driftsbremser, dvs. fodbremsen: Denne skal virke hurtigt, sikkert og virksomt. Den skal virke på alle fire hjul. Pedalen må ikke synke under vedvarende tryk og må ikke kunne trykkes helt i bund. (Ca. halvt ned) Bremseforstærkeren i bilen kontrolleres ved, at pumpe 5-8 gange på bremsepedalen, med slukket motor. Trykket på pedalen bevares imens man starter motoren, hvorefter bremsepedalen skal synke til normal.

Parkeringsbremsen skal virke på mindst to hjul og være mekanisk. Denne skal kunne holde bilen på en 18 % stigning.

 

Hornet skal have en klar og konstant tone, og må dermed ikke spille ABBA musik.

 

Dæk, fælge og hjullejre skal være ubeskadiget og dækkene skal min. have 1,6 mm slidbane i hovedmønstret. Evt. bedømt ud fra slidindikatorer på dækket. Dækkene skal være jævnt slidt over hele køreoverfladen. Pigdæk må benyttes fra 1. november til 15. april.

 

Der skal være en støddæmper ved alle hjul. Disse skal virke! Bedømt ud fra at hvis man trykker ned på bilen og man slipper igen skal bilen straks falde til ro igen. 

 

Der må ikke være ratslør i bilen. Dvs. man må ikke kunne dreje på rattet uden, at hjulene straks følger rattets bevægelser. Rul vinduet ned i fører siden og stil dig ud ved siden af og drej på rattet igennem vinduet og se om hjulene følger med rattets bevægelser.Ratlås må der gerne være. Det ville sige at rattet er låst når der ikke er nøgle i bilen.

 

Lygter: Påbudte lygter og reflekser på bilen:

De skal alle virke. Pærerne skal være monteret korrekt. De skal være rene og hele. Et lygtepar skal have samme farve og styrke. 

 

Nærlyset: Hvidt eller gulligt lys. Skal oplyse vejen min. 30 meter frem og have et fald på min. 1 %. Det samme som at falde 1 cm pr. meter og så skal lyset lyse ud til højre (asymmetrisk). Det må ikke blænde. 

 

Fjernlyset: Hvidt eller gulligt og oplyse vejen min. 100 meter frem og må gerne blænde.

 

Positionslys: Hvidt eller gulligt og skal kunne ses fra en afstand på min. 300 meter foran og bagpå bilen. 

 

Blinklys: Gult/orange skal kunne ses i kraftig solskin. 

Havariblink: skal kunne tænde alle blinklys samtidigt. (2 foran, 2 på siden, og 2 bagpå). Disse lygter skal også kunne ses i kraftig solskin, da det er blinklyset som tænder. 

Bremselys/stoplygter: Der skal være tre bremselygter på nyere biler, og de skal lyse rødt og lyse væsentlig kraftigere end det alm. baglys. 

Nummerpladelys: Der skal være min. en hvid nummerpladelygte.

 

Denne skal lyse så kraftigt, at nummerpladen tydeligt skal kunne læses på en afstand af 20 meter. 

 

Baglys: Der skal være to lygter med baglys. Dette skal være rødt og kunne ses på en afstand af min. 300 meter.

 

Bremselys kontrollers ved at en person træder på bremsepedalen mens en anden person kigger bagpå bilen om alle tre stoplygter lyser.  Der skal være to godkendte røde reflekser bag på bilen.

bottom of page